Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Allan Pedersen, vores nye administrerende direktør!
Allan medbringer over 20 års ledelseserfaring fra større virksomheder, såsom Lemvigh-Müller, Sanistål, Kramp samt senest NDI Group.
Efter et længere rekrutteringsforløb med mange gode kandidater stod Allan Pedersen særligt ud, især med hans stærke kommercielle profil. Hans erfaring inden for internationale virksomheder vægter tungt hos Saferoad Danmark, da vi er stolte af at være en del af en stor og bred organisation med kollegaer i mange lande.
"Jeg er spændt på at arbejde i en virksomhed med et så tydeligt og vigtigt formål, som at skabe sikkerhed på vejene. Jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil - både kommercielt og ledelsesmæssigt i den fremtidige udvikling her hos Saferoad Danmark."
Allan overtager stillingen fra Mads Norman, som er rykket videre i organisationen, og nu er Senior Vice President inden for hele forretningsområdet Signs & Workzone Protection i Nordeuropa.
Saferoad Danmark har været på en stor vækstrejse de seneste år, og med Allan ved roret er vi sikre på at fortsætte rejsen.